Connected - Netværk på spil

Connected™ er et læringsspil, der træner mennesker i kundskaben at netværke. En simulation om betydningen af netværk, hvor deltagerne lærer af og med hinanden ved at handle i praksis.

File 658

NUTIDENS SAMFUND KRÆVER NETVÆRK

I et samfund kendetegnet ved højt tempo og konstant omstilling, er der behov for netværk. Netværk er et felt af relationer, hvor tillid opstår. Indenfor netværk skabes muligheder for udvikling, nytænkning og samarbejde. Nye ideer, mål og resultater opstår hastigt - fordi netværk beror på tillid - og derved åbnes der op for samarbejde og idéudveksling. Derfor er der behov for netværk – både for individer og for organisationer, der ønsker samarbejde på tværs. Det er langt fra alle, der finder det at netværke, en let disciplin.

TRÆNING I NETVÆRK VED AT NETVÆRKE

Connected™ træner deltagerne i kundskaben at netværke. Connected™ er på én gang en træningsbane, hvor deltagerne i en fiktiv verden kan afprøve det at netværke, og en ramme-sætning for, at virkelige netværk kan opstå. I Connected™ lærer deltagerne at netværke ved at netværke, og det er på én gang en lærerig, hård og værdiskabende proces. 

OPBYGNING AF RELATIONER

Connected™ er et rollespil, hvor deltagerne afprøves i at skabe resultater gennem videndeling og opbygning af relationer. Hver deltager udstyres med forskellig og begrænset viden og kompetence. Deltagerne ved hvilke resultater, der skal skabes, men de ved ikke hvordan. Derfor er de nødt til at dele viden med hinanden, trække på hinandens ressourcer og skabe alliancer og relationer. 

Connected™ er siden 2001 bl.a. blevet brugt i lederuddannelser hos Rødovre Kommune, som internt kulturredskab hos Fremfab og som led i TDCs graduate program.

Connected™ henvender sig til organisationer, virksomheder og institutioner, som har behov for samarbejde og læring på tværs.

Connected™ understøtter både videndeling, samarbejde og værdiimplementering. 

Et sæt Connected™ kan anvendes af 20 til 30 personer. 

Det er muligt at slå flere sæt sammen, så der kan indgå op til flere hundrede deltagere. 

Connected™ tager 2½ til 4 timer at afvikle. 

Connected™ kan anvendes som et forløb i sig selv, eller det kan anvendes som en del af en længere proces. Evt. som kickstart på en workshop, hvor deltagerne ikke kender hinanden. 

Connected™ kan afvikles af facilitatorer fra Workz A/S eller af organisationens egne folk efter et forudgående certificerings-forløb hos Workz A/S.

Kontakt Ditte Marie Kaae for yderligere information om spillet. Ditte kan du nå på dmk@workz.dk og 26 88 35 69

Del |