Kampagne for FOA

FOA er fagforening for mange tusinde ansatte i den offentlige sektor. Fagforeningen anser det for vigtigt at medlemmerne tør og kan tale om faglighed i det daglige arbejde. Høj faglighed er i høj grad et ledelsesansvar, men også den enkelte ansatte i den offentlige sektor skal gøre sit til at sikre et højt fagligt niveau. 

FOA vil gerne bidrage til fagligheden blandt deres mange tusinde ansatte i den offentlige sektor. Derfor iværksatte fagforeningen kampagnen ”Sig det højt. Gør det fagligt.” FOA bad Workz om hjælp til konceptudvikling og en serie delleverancer i forbindelse med kampagnen, som blev lanceret på FOAs kongres midt i november 2010.

Formålet med kampagnen er at skabe debat. Til det formål leverede vi en række forskellige debatskabende elementer baseret på spil, film, tegneserier og dialogværktøjer.

Fire debatfilm tager udgangspunkt i situationer fra arbejdspladser inden for FOAs forskellige sektorer. Dette er en af dem.

Debatspil

Debatspillet tager udgangspunkt i en række problematiske situationer, som FOAs medlemmer kan befinde sig i. Spillet vil oftest ledes af tillidsfolk ude på de enkelte arbejdspladser, men det er også muligt for ledere at anvende spillet med medarbejdere.


File 340

Spillet består af en række udsagn, som er baseret på en række interviews af FOAs medlemmer. Et udsagn kan fx være ”Jeg blander mig ikke i mine kollegers arbejdsindsats”.

I spillet skal deltagerne først vurdere, om indholdet af udsagnet er ”I orden” eller ”Ikke i orden”. Dernæst skal de tage stilling til, om det sker eller ikke sker på deres arbejdsplads. Endelig skal de tage stilling til, hvordan de undgår det, der ikke er i orden og får mere af det, der er godt. Se mere om spillet på FOAs hjemmeside her.

Problemvenderen

Problemvenderen er et lille værktøj, som skal hjælpe med at tale konstruktivt om problemer, behov og løsninger. Når nogen præsenterer et problem, beder problemvenderen om at spørge til de behov, der ligger bagved det, som fremstår som et problem. Når nogen præsenterer en løsning, beder problemvenderen dem om at beskrive, hvad det er for et problem, der løses, eller behov, der opfyldes. Problemvenderen blev uddelt til deltagerne ved FOAs kongres – og der er lige plads til en stang Toblerone indeni.

Terkel Skårup var projektleder på projektet. Kontakt ham på ts@workz.dk eller +45 28454552.

Materialet til kampagnen findes på FOA hjemmeside www.foa.dk/sigdet.

Del |